Nytårsmarch 2018

[gview file=”https://usercontent.one/wp/www.klokketaarnet.dk/wp-content/uploads/2017/12/Nytårsmarch_2018-plakat-1.docx?media=1712682970”]

Klokketårnets venner fejrer et vellykket år med en festlig sammenkomst med kustoderne.

Ejnar har skrevet en sang til anledningen;

En lille sang ved kustodetræffet 3. nov. 2017
Melodi: Fo ´ajle de små blomster…

I vores gamle købstad, – i centrum af vor by
står Klokketårnet over byens tage,
og det er Faaborgs vartegn, som knejser højt mod sky,
i hele landet har det ej sin mage.
Blev bygget til den første kirke, som i byen lå,
og da dens tid var slut, man heldigvis lod tårnet stå.
Og det er jo flot,
solidt og smukt og godt.
Vi tror og håber, at det holder sig i mange år,
så vi i vores Klokketårn kun gode timer får.

Og tårnet er jo åbent i sommertiden skøn,
til glæde for lokale og turister,
og der er vagt dernede, kustoder uden løn,
som meget hurtigt bliver specialister.
Fortæller glad om tårnet, der jo ingen kirke har,
om klokkespil og antal trapper, altid venligt svar.
Joh, – det er en fest,
at ta´ imod hver gæst.
Turisterne de elsker Tårnet i vor smukke by,
hvor de kan komme Himlen nær, helt tæt på sol og sky.

Moderne er det blevet, at hjælpe andre med
at få forskelligt til at hænge sammen.
Man bliver glad i låget, – og får i sjælen fred,
når man er aktiv er det fryd og gammen.
Kustoderne ved Klokketårnet ta´r med lyst en tørn,
som om de skulle passe deres egne børnebørn.
Så tak ska´ I ha ´
fordi I tiden ga´ ,
hvor lønnen her I får med mad og kaffe, øl og vin,
og sammen hygger vi i fællesskab med smil og grin.
o-o-o-o-o-Einar-o-o-o-o-o

Melodien findes her: