Årsmøde 2016

Årsmøde i Klokketårnets Venner
Hermed indkaldes til årsmøde den 03. februar 2016 kl. 19.00.
Årsmødet afholdes i Priorensgade 12A, 5600 Faaborg

Dagsorden:
1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab for 2015. 4. Indkomne forslag. Forslag skal være modtaget af bestyrelsen senest den 27. januar. 5. Valg af bestyrelse. På valg er: Else Garde Christensen og Else Madsen. Begge modtager genvalg. Bestyrelsen ser sig gerne suppleret med yderligere medlemmer, der vil hjælpe med at styrke vores indsats for Klokketårnet og for samarbejdet i vor by. 6. Valg af revisor. 7. Eventuelt.
Pause, hvor foreningen byder på kaffe/the/vand/øl/vin.

Efter pausen vil Bjarne Bekker fortælle Faaborg-historier. Bjarne Bekker er oprindeligt fra Horne, og han er gift ind i en Faaborg-familie, og har været ansat som journalist ved Fyns Amts Avis på Faaborg-redaktionen. Bjarne Bekker er forfatter, debattør og klummeskriver. Han har blandt andet skrevet bogen FaaborgHistorier, og er i gang med bind 2.
Derefter er ordet frit. Vi håber på mange gode indlæg/ideer til at styrke vores indsats.
Ind i mellem vil vi synge nogle af vore Faaborg sange.
Husk: For at deltage i årsmødet skal kontingentet på 100 kr. pr. person være betalt. Kontingentet kan indbetales til vores konto i Sparekassen Fyn: 0828 0003150429, betales med Swipp eller Mobilepay på telefonnr. 24754567 eller man kan betale ved indgang. Nye medlemmer er velkomne til at møde op.
Når vi har modtaget kontingentet, udsteder vi et medlemskort, der giver gratis adgang til Klokketårnet. Medlemskortet udleveres på årsmødet, eller kan derefter afhentes i klokketårnet i åbningstiden.

Med venlig hilsen bestyrelsen i Klokketårnets Venner
Else Garde Christensen, Annelise Poulsen, Else Madsen, Suzette Ascot, Svend Lund, Erik Buch, Kai Hansen